tirsdag den 7. september 2010

En følelse der er lidt skræmmende...

Opdatering kl. 17.00

Jeg kom til jordemoder... mit blodtryk var fint.. og de skød lillepigen til at veje mellem 3100 og 3300 gram så vi blev enige om at nu må hun altså gerne komme ud en af dagene!
På vej hjem mødte jeg Sarahs far - han kom ud af bilen og sagde "jeg sad lige og tænkte på dig Nina, om hvordan du og maven havde det - Sarah er så nervøs for at du føder inden hun når hjem" Hihi fnis.. Jeg skal nok forsøge at samle benene til du kommer hjem Goeste mus :)

Nu er Kenney til træning, han er hjemme om en halv times tid.. så skal vi spise og så skal vi ud og gå en aftentur med Manjamusen hun har simpelthen så meget krudt i rumpetten lige i øjeblikket og især når vi har spist .. så vi vil ud en times tid inden sengetid.

Imorgen kommer Nana og spiser og Kenney tager hjem til sin mor og spiser for at sige hej.. :)
Skulle ha' været sammen med louise imorgen formiddag men var nød til at aflyse - orker det simpelthen ikke jeg har brug for bare at ligge og slappe af.

En sidste bøn: ELISSA KOM NU UD!


Idag, da jeg gik ned til Føtex nede ved Nørrebro station, gik det op for mig at "Hallo, lige om lidt har du et lille bitte bitte væsen du skal tage dig af" igen... Man GLEMMER altså hvordan det er at have sådan en lille én! Manja er jo så stor nu.. jeg har næsten glemt hvordan det er at have en lille en man skal give mad om natten, som græder om natten, som skal gåes rundt med i barnevogn når hun skal sove, bare dét at skifte ble har jeg næsten glemt hvordan er...
Det er virkelig en mærkelig følelse.. med ja, et snert af usikkerhed..
Bare når jeg her i graviditeten har holdt en andens lille baby har tanken "gør jeg det overhovedet rigtigt, holder jeg som man skal" strejfet mig.

Det er skræmmende at jeg , forhåbentlig, om en uges tid- måske 2.. har en helt lille én... Som Kenney sagde forleden: Nu skal vi have en masse nye minder - vi kommer til at sidde og grine af at hun smiler, pludre.. den dag vi ser hende kravle går vi jo helt i spåner for ikke at tale om den dag hun går... og det har han jo helt ret i!!
Jeg kan tydeligt huske da Manja tog sine første skrift oppe i den gamle lejlighed.. Kenney havde lige bygget et stort legotårn som han gerne ville ha' at hun skulle vælte så han sad nede på gulvet mens jeg sad i sofaen.. og pludselig rejste hun sig og vandrede hen mod ham.. Det var SÅ vildt... Alle de skønne ting overskygger pt. det skræmmende ved at blive forældre.. men selvfølgelig bliver det da hårdt... Der er lige pludselig 2 udover en selv man skal tage sig af... tage hensyn til osv osv...
Men alle de hårde ting varer heldigvis ikke ved.. og ja.. omtrent det første år er hårdt.. ikke "jeg er ved at dø"-hårdt.. men hårdt forstået på den måde at der ikke er noget der hedder "bare".

Nu har jeg så hørt fra mange 2. gangs forældre at det er nemmere med nummer 2.. man har jo prøvet det hele før.. man ved hvad man behøver og ikke behøver.. man kender sine grænser omkring sine børn osv.

Og nu hjælper det jo rigtig meget at vi er 2 om det hele! Der er mange hvor de er 2 forældre men hvor det kun er moderen der står for det hele: aflevering og hentning af børn, indkøb, rengøring, badning, putning, tøjvask osv.. herhjemme sætter jeg enormt meget pris på den person Kenney er.. Den måde vi deler tingene op uden at skulle blive uvenner over det.. at det bare er en selvfølge at det ikke er mig der fx. skal tage opvasken hver dag efter maden.. eller mig der henter Manja osv..
Jeg har så personligt selv den holdning at så længe jeg går hjemme så kan jeg godt sætte min. 30 minutter af til at holde hjemmet pænt og præsentabelt hver dag.. om de 30 minutter så bliver fordelt ud over hele dagen er ligegyldigt.

Glæder mig og er samtidig lidt skræmt over den tid vi går i møde... det er stadig helt urealistisk! Virkelig.. Tror slet ikke det går op for mig før vi har fået hende hjem...
Nu synes jeg jo så selv at jeg er rigtig overskudsagtig så jeg klare da det her i stiv arm.. og det er jo også det man har barsel for.. at forsøge at finde overskuddet..

PIS nu regner det... og jeg skal snart til jordemoder.. FLOT! Vejrudsigten havde da ikke lovet regn, havde de???

Nå, men go dag allesammen - jeg opdatere lige når jeg kommer fra jordemoder...







4 kommentarer:

  1. Åhh ja skønne - kan lig sætte mig ind i dine tanker. Nu har i haft manja og alt kører bare og så kommer der en lille ny og laver 'rod' i det og ændrer en masse - men jeg tror i kommer til at tage det i stiv arm.. Det bliver helt fantastisk at få hende ud hva :)

    SvarSlet
  2. ja glæder mig - mest af alt til at se hende .. er sååå spændt hihi..

    SvarSlet
  3. Jeg er SÅ lettet over, at jeg nu er hjemme igen og er helt og aldeles klar til at smide alt, hvad jeg har i hænderne, når du ringer. Bare det sker inden den 24. (hvilket det selvfølgelig gør, for den 12. er jo før den 24., tihi), så er jeg i nærheden! Glæder mig så meget til at møde mit næste lånebarn for første gang <3

    SvarSlet
  4. Hihi satser virkelig på at hun kommer meget meget MEGET snart - gider simpelthen ikke mere

    SvarSlet