søndag den 15. december 2013

Juleaften

Som det planlægningsmæssige menneske jeg jo er, er planlægningen for maden juleaften, klar..
Vi bliver jo kun 10 så det er overskueligt.
Ænderne bliver dagen før dagen, gjort klar. Med klar mener jeg: rense fuglene, krydre godt med salt og peber indvendigt og udvendigt og fylde dem med gode æbler og svesker.
Det samme med flæskestegen - krydres godt med salt samt peberkorn og laurbærblade mellem sværene .

Næste morgen varmes ovnen op til 140 grader og anden får først 4 timer med brystsiden ned ad og 2 timer med bryst siden opad - altså
6 timer. Så anden bliver sat over kl 9 tirsdag morgen så den er færdig og klar til partering kl 15.

Kl 15:30 kommer flæskestegen i ovnen i 2 timers tid.

Dagen før bliver der kogt de kartofler jeg skal bruge til mine "smør" kartofler - så skal de nemlig bare i ovnen sammen med flæskestegen.

Der er allerede nu lavet syltede agurker og på fredag bliver der lavet rødkål.

De brunede kartofler bliver lavet klar kl 17 så de kan få en time
På panden.

De alm hvide bliver kogt ved 16 tiden og så bliver de pakke ind og under et tæppe- så er de lækre og stadig varmt når vi skal spise.

Derudover skal der laves sauce - den står skat for og så skal der laves appelsin/granatæble salat ved 17 tiden også.

Tror det bliver stille og roligt :-) det hele skal nok gå.




- Posted using BlogPress from my iPhone

Ingen kommentarer:

Send en kommentar