torsdag den 9. maj 2013

Triple cooked poms

Det her er simpelthen de mest GENIALE pomfritter!
Det er en opskrift fra Gastromand.dk og de tager en KRIG at lave men JEG synes simpelthen det er det værd! Det var også dem jeg lavede da Kenney kom hjem.

Det skal du bruge:
Bagekartofler
Rapsolie
Klar eddike (det bruger jeg i hvert fald)
Groft salt eller måske havsalt :-)
Et rent viskestykke
Og en ordentlig portion tålmodighed og lyst!

Skær bagekartoflerne ud i den tykkelse stave/både du vil have. Du skal ikke skrælle kartoflerne.

Læg stavene i en skål med vand og lad dem ligge 10 minutters tid så noget af stivelsen siver ud af kartoflerne (det er med til at gøre dem ekstra sprøde!)

Når de har hældt vandet fra lægges de i en gryde med vand og 1/2 dl eddike - ved ikke helt hvad eddiken skal til for men tror faktisk det er smagen som er GENIAL men det kunne igen også have noget med stivelsen at gøre...




Nå, når vandet koger med kartoflerne i skal de koge ca 12 minutters tid. Hæld vandet fra og stil så gryden i køleskabet 30 minutter.

Når tiden er gået hældes kartoflerne ud på et rent viskestykke og tørres godt






Hæld så en hel flaske rapsolie i en gryde og lad det blive helt varmt.

Når det er varmt kommes en 2-3 håndfulde i den varme olie -



lad dem koge i ca 10 minutter. - de skal kun lige få farve eller blive sådan "grumset" i farven..



Fortsæt processen indtil alle fritterne har været i.

Stil dem så igen på køl indtil dr skal spises.

Når de skal spises tændes det igen op for olien.. Igen i små portioner kommes de i olien - vær OBs på det godt kan gå rigtig hurtigt her 2. Gang.. Hvis du skal lave til mange gør du bare følgende:

Læg dem på en bageplade og når de alle er helt færdige kommes de lige 5 minutter i ovnen på en forvarmet ovn på 200 grader.

De er VIRKELIG lækre!!!


Posted using BlogPress my iPhone

Ingen kommentarer:

Send en kommentar