Læste lige denne artikel på voresborn.dk åh det så rigtigt !! Og så læg lige et år til oven i! Det er dog, heldigvis , kun i perioder.. Denne uge har der fx ikke været noget - der har hun været vores lille engel!
"Slam! Der smækkede døren bag et fornærmet tøsebarn, så vinduerne klirrede.
Bang! Der røg et glas mælk på gulvet, fordi du kom til at hælde det op mod hans minimajestæts vilje. Og ‘fuck!’, der kom lige et ord, du ikke havde ønsket at høre …
På den anden side er det fantastisk, at han nu vil vide alt om universet, solen og månen.
Fra den ene yderlighed til den anden – og tilbage igen. Hvad er det lige, der sker for de fireårige? Er de ikke lidt … teenageagtige?
– Du kan sagtens sammenligne fireårsalderen med puberteten. Det er to selvstændighedsaldre, hvor barnet skal finde ud af, hvem det er og vil være, siger børnepsykolog Margrethe Brun Hansen.
Forstå hvor vreden kommer fra
Selvstændighed – ja, det vil vi gerne have i vores børn. Men fornemmelsen af at måtte gå på listefødder hele tiden for ikke at udløse surhed eller vrede, er det virkelig rimeligt?
Nej, det er det ikke. Men hvis du forstår, hvorfra den lille teenagers vrede stammer, kan du også bedre takle ham. Det, du opfatter som urimeligt, har nemlig en helt rimelig forklaring: Dit barns udvikling.
– Den fireårige er begyndt at have sine egne tanker og kunne lægge sine egne planer.
Lige fra han vågner om morgenen, har han tanker om, hvad han skal i dag. Han skal på legepladsen, bygge en hule, lege krokodille. Du kender ikke de tanker, men det ved han ikke.
Han er stadig egocentrisk og kan ikke sætte sig ind i, at du har andre tanker end hans. Derfor bliver han så tosset, når hans planer går i vasken, forklarer Margrethe Brun Hansen.
Lortemor
Okay, raserianfald kender du jo godt lidt fra din treårige.
Men den fireårige har så meget mere sprog at gøre godt med – også af den ikke ret kønne slags – som han bruger med forskellige formål, herunder at se, hvordan de voksne bliver sjove i hovedet, eller at udtrykke sin vrede.
– Når dit barn siger ‘fuck’, ‘pik’ og ‘luder’, ved han ikke, hvad han siger, kun at han siger noget grimt, for det kan han se på dig, og så må han naturligvis prøve det af, siger Margrethe Brun Hansen.
Hun understreger, at dit barn skal have at vide – helt fra lille – at han ikke skal bruge ordene offentligt, fordi folk bliver kede af det og vrede, men råder dig samtidig til at se ind bag ordene.
Vær nysgerrig på dit barn
– Hvis barnet kalder dig ‘lortemor’, skal det oversættes til ‘jeg er meget vred på dig’. Prøv at tage ham ind i hjertet, være nysgerrig, og spørge oprigtigt til, hvad han er så vred over.
Dermed ikke sagt, at du skal give efter for alle hans ønsker.
Den lille ‘solkonge’ har brug for at blive vejledt i, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan – men giv ham plads til at udtrykke sig og danne det selvbillede, han er så godt i gang med. Ikke mindst i samspil med vennerne.
– Husk, at han nu har et liv, du ikke kender alt til.
Måske vil han så gerne have en Buzz Lightyear-figur, fordi det har hans bedste venner i børnehaven, og det giver en plads i gruppen – ikke fordi han ‘altid bare vil have mere legetøj’.
Så prøv at være nysgerrig over for hans motiver. Vi glemmer tit at være nysgerrige på vores børn, og det er en skam, siger Margrethe Brun Hansen.
- Posted using BlogPress from my iPhone
