lørdag den 9. marts 2013

Weeeeekend!

I LOVE IT!!!
UHhh det har været tiltrængt med weekend!

Havde møg travlt på jobbet igår for i onsdags havde jeg skrevet 88 sider af de 104 jeg skulle skrive (noget lovarbejde) så havde jeg computeren med hjem torsdag så jeg kunne arbejde men computeren lukkere bare "sort" op.

Igår da jeg kom på arbejde kiggede vores It afdeling på det men de kunne bare ikke redde den og det system jeg havde arbejdet i kan KUN gemme på ens skrivebord pga noget sikkerhed mellem vores og civilstyrelsens system...

SÅ jeg fik ny computer = alt mit arbejde var gået tabt!!! Så jeg sad til kl 15 igår for at få de 104 sider færdige for de SKULLE være færdige igår!
Puuuuha!!!

Nå, men vi hentede ungerne kl 15.40 igår og gik på legepladsen i HTøst og forsøgte at lave bål hahaha men pga den kraftige blæst fungerede det ikke - men godt farmand havde pakket boller og te




-
















Vi var hjemme kl 18 med pizzaer under armen haha det blir snart fredags vane haha. Men 2 pizzaer til 4 personer er jo ikke ulækkert - manja og jeg spiser 4 skiver hver, Elissa spiste 3 og Kenney spiste 5..

Idag har olde rita været til kaffe og boller. Hun havde små gaver med til ungerne- de fik en tegnebog hver, et hello kitty påskeæg, 2 bluser hver og noget malersjov.

Det var rigtig hyggeligt lige at have formiddags besøg.

skat er til træning og jeg har handlet:
3 liter øko mælk
1 pakke buksebleer fra änglemark
3 ds hak. Øko tomater
Tomater
Æbler
3 pakker kød (flæsk, skinkestrimler og kalvestrimler)
Kaffe
Sodavand
Rugbrød
Knækbrød
Og lidt pålæg




Der er lavet frokost klar til når skat kommer retur




Og når Elissapigen vågner fra din lur skal vi male med det de fik af Olde Rita.

Imorgen skal vi måske ned og fodre ænder med lidt gamle brødrester..

Ugen her står på:
Mandag: møde i vuggestuen

Tirsdag: hamza kommer til mad og så tager vi i IKEA når skat kommer fra træning kl 19.

Onsdag: skal kenney og jeg ud og bowle og spise :-)

Torsdag: til min farmand og spise

Lørdag: skal ungerne sove hos farmor og skat og jeg skal bare nyde roen, spise noget god mad og bare SLAPPE AUF!

God weekend alle :-)
using BlogPress from my iPhone

fredag den 8. marts 2013

Lækker kylling

Igår lavede vi lækker aftensmad.

En hel kylling fyldt med frisk citron, hvidløgsolie og Texas krydderi fra Santa Maria.

Hertil gedefeta fra den lokale grønthandler, søde kartofler, lidt ris og grønt

Varmede ovnen op på 225 grader, ind med kræ og kartofler i 1 time og 15 minutter.

Bon appetit













- Posted using BlogPress from my iPhone

torsdag den 7. marts 2013

Hygge onsdag

Igår skulle Hamza og jeg ha været hos Camilla men det blev aflyst fordi Camilla havde for meget at se til mht. Skolen.

Istedet tog jeg hjem til hamza til nogle timers hygge.

Vi spiste dejlig mad, fiskedunser, broccoli, råkost og søde kartofler
MUMS det var lækkert!














Bagefter sad vi bare og talte, drak te, så TV med "halve" øjne og ordnede negle.. Fik filet og ordnet neglebånd og hamza lagde lak på






Jeg gik hjem kl 21, skat havde tændt stearinlys og ungerne sov tungt. Så så vi nogle afsnit af Breaking Bad - ihh total yndlings serie!

Skat havde hygget med ungerne, de havde spist boller og gulerødder/agurker til aftensmad, hygget med film og musik og læst bøger.

Han havde slukket alt lyset og tændt små stearinlys over det hele og så havde de bare slappet af.

Manja var lige en tur på legepladsen med Hilda efter børnehave i 30 minutter hvis hun lige fik leget den sidste overskydende energi af.

I børnehaven havde hun været i "storegruppen" og brokker sig over at opgaverne havde været alt alt for nemme "mor vi skulle bare tegne ansigter og tælle" haha.

Idag er jeg i skole
Og efter skole skal jeg ud og købe barselsgave til Pia fra mit arbejde..

Så skal vi bare hygge.. Vil lave hel kylling i dag med citron og så grøntsager til og søde kartofler og
Ris til ungerne.

Og imorgen er det weeeeeeknd! Lækkert!!!!

Ha en dejlig dag alle

Posted using BlogPress from my iPhone

tirsdag den 5. marts 2013

Gode veninder

Idag havde Manja, Vilma med hjemme og hold nu op hvor de bare hyggede! Man kan virkelig mærke at de er blevet ældre!!

Da kenney og jeg havde hentet dem kl 16 gik vi hjem og spiste lidt melon inden de gik ind og så lidt Silver og sad og talte.

Kl. 17.20 spiste vi aftensmad - jeg ville ikke blande tingene sammen - så istedet kom der forskellige skåle på bordet med:
Kylling
Kokos/karry sovs
Cashewnødder
Rosiner
Nudler
Og forskellig grønt + brød
De spiste rigtig godt alle 3..




-





Inden maden tabte Vilma sin første tand og det fejrede vi med en sodavandsis



















Bagefter bagte jeg boller mens ungerne tegnede og legede teater med alle bamserne.

Kl 18,30 spiste vi boller og ungerne sang MGP sange -
De var så nuttet!!!

Vilma blev hentet kl 19.15, ungerne kom i bad og så læste vi Dumbo.

Nu ser vi (kenney) fodbold og om et par timer skal der ses dyner!!




using BlogPress from my iPhone



mandag den 4. marts 2013

Mandag

Ja, så blev det igen mandag og jeg lagde dagen ud med at sove en hel time over mig!!! 6.30
Vågnede jeg af at Elissa kaldte "moar" - jeg synes det var lige lovlig lyst, kiggede på uret og så hvad klokken var! Pis..
Op i bad, ungerne i tøjet, smørre en gulerodsbolle til ungerne med smør og så ud af døren kl 7.15.

Da vi så er nået halvvejs opdager jeg at jeg har glemt manjas overtræksbukser derhjemme - jo tjak, hjem igen.
Vi var så i børnehaven kl. 7.34, der blev vinket farvel og afsted på arbejde kom jeg - var der 8.01!

Der har været monster travlt idag! Skulle ordne en masse årsrapporter og revisionsprotokollater, kopiere et nyt lovforslag i 6 eksemplarer á 315 sider som så skulle bindes i omslag.
Jeg skulle hente kage fordi vi i kontoret har afsluttet et kæmpe stykke lov arbejde så jeg var en tur forbi Bosses bager og købe en lækker chokolade/mandel kage og en lækker lækker kanelstang! Dog uden at spise noget af det .. Havde ikke rigtig lyst - ja det lyder MEGET mærkeligt!

Jeg fik også talt med David, lederen i Humlebien.
Vi havde en super god dialog og han har fået mig til at føle at det faktisk nok skal blive super godt!

Han fortalte om alt muligt, og fortalte om hvilken skolevej de kommer til at gå osv. Det skal nok blive super duper!

Jeg skyndte mig ud af døren 15.30 fordi vi jo skulle til
Møde i vuggestuen kl 16 - men NEJ det var jo først NÆSTE mandag. Floooot Nina!!

Af mad idag har jeg spist en halv gulerodsbolle til morgenmad

Lidt frugt og nødder til snack



Salat og kalkun til frokost




Så har jeg drukket et glad mælk, 2 glas vand og 1 glas cola Zero

Til aften lavede jeg en lækker tomatsuppe på økologiske lækre lækre tomater med hjemmelavet brødtern








Salt olivenolie peber hvidløg














OG så har jeg lige fundet en opskrift på en kage jeg vil bage næste fredag
Oreo-skumfidus kage

Ihhh MUMS!


using BlogPress from my iPhone

søndag den 3. marts 2013

Søndag

Det har været en dejlig indholdsrig søndag!

Mens skat var til træning gik ungerne og jeg på legepladsen en time hvilket var rigtig hyggeligt.
Så kom skat hjem og vi gik en tur i Fona og købte 3. Sæson af Breaking Bad




Og så handlede vi til sund(ere) fastfood.. Det endte med at blive burger med grovbolle en masse grønt og så gnavegrønt til

Agurk, gulerod og snackpeber













Her til aften har jeg bagt gulerodsboller - nogle store til sandwich og mindre til hyggespisning















Ungerne har været i bad, de er Lige blevet puttet og nu skal vi hygge med Breaking Bad.

God aften alle


Posted using BlogPress from my iPhone

Flytte!

Vi har talt lidt og inden for de næste 2-3 år flytter vi væk!
Vi har ikke lyst til at vores børn skal vokse op her blandt hashpushere (som politiet ikke er i stand til at få fjernet og gruppen af pushere vokser for hver dag) ..
Så inden Elissa skal starte i skole vil vi finde os en ejerbolig på Frederiksberg. Så kan ungerne starte op på ny skole samtidig.

Børn tilpasser sig jo det skal man huske på. Manja skal nok få nye veninder osv.

Så ja væk skal vi - ikke langt! Jeg er stadig tæt på dig søster :-)
Og der er jo år til - men OK 2 år går hurigt.
Det er ihvertfald et valg der er taget!




- Posted using BlogPress from my iPhone

Afslappende weekend

... Ihvertfald fald lidt...
Skatter var på arbejde igår fra 8-15.30 :-( så det var lidt surt.

Til gengæld kom Goeste til morgenboller kl 10, og det var rigtig hyggeligt til trods for at ungerne bare var i højeste gear og bare larmede MAX!!



Så var vi lidt på legepladsen og så hyggede vi bare til Kenney kom hjem.

Elissa sov ikke til middag - hun gider ikke altid.. Og igår var én af de dage.
Da kl var 18 smuttede mor og Manja over på det lækre pizzeria på Borups Plads og købte 2 pizzaer


Da vi kom hjem med maden var Elissa gået om kuld og vi hyggede bare med Manjamusen.
Da vi havde spist gik skatter om kuld haha og jeg lå og puttede med Manja og så tegnefilm indtil hun blev puttet 21.00.

Idag er vi alle friske og ska ud og have en masse luft idag! Vi ska også forbi en Fona og købe 3. Sæson af Breaking Bad! En serie vi klart anbefaler!!! Virkelig fed.

Skal også finde på noget aftensmad.. Ved bare ikke lige hvad det skal være..
Måske en hel kylling..

Den kommende uge står på:

Imorgen skal vi til samtale i vuggestuen kl 16 ang elissas rokering til børnehave.
Tirsdag skal manja have Vilma på besøg og jeg skal træne
Onsdag skal jeg med Hamza hjem til Milla
Torsdag kommer Helene og Oliver til aftensmad og jeg skal træne om aftenen
Fredag tror jeg vi ska leje film og en tur på Mac D med ungerne.





- Posted using BlogPress from my iPhone

fredag den 1. marts 2013

Fredag i billeder


Udover at arbejde hjemme har jeg:

Lavet hjemmelavet hvidløgssmør



-


Bagt brød





Vasket




Fået blomster og chokolade af svigermor



Og holdt lille middag



Salat


Fritter










Xfactor hygge





using BlogPress from my iPhone

Sørgeligt!!

Igår kom brevet om hvilken afdeling af fritidshjemmet Humlebien Manja er kommet på.

Eftersom de er omkring 90 børn der stater i børnehaveklasse 14. August har fritidshjemmet Humlebien som ligger PÅ skolen fået 80 ansøgninger!! Der er plads til nogle af 20...
Det har så resulteret i udvidelse med Humlebien 2 som kommer til at huse spritnye lækre lokaler i LUNDTOFTEGADE!
Manja og bedsteveninden Hilda var begge kommet på Humlebien og igår fik vi alle så brev om hvilken afdeling.

Til både vores og Hildas forældres chok har de valgt at splitte veninderne ad! Dette til trods for at der har været gensidig ønske om at de fik lov at følges ad! Og der er skrevet side op og ned fra både os og Hildas Forældre til fritidshjemmet.
Hilda er kommet på skolen og Manja i den afdeling i Lundtoftegade.

Vi er utrolig kede af det og har endnu ikke fortalt manja det. Jeg skrev følgende mail til fritidshjemlederen igår - men idag er der lidt mere ro på for der er også mange gode factorer der spiller ind.

Hun kommer til at følges med mange fra skolen og der er derfor grundlag for at finde mange nye bedsteveninder og hilda forsvinder jo ikke.. Måske ender de i samme klasse hvem ved (det gør vi i maj..)
Der er andre fra børnehaven og en fra gården der også skal gå der så det skal jo nok gå.
Var bare så gal i går men her dagen derpå er det bedre og kenney og jeg har talt om det.
Nu må vi se om hun kan rykkes men der er fordele og ulemper ved begge dele.

Men typisk mig at forhaste mig og smække sådan en mail afsted samme dag - MEN så kunne de sgu bare ha taget telefonen da jeg prøvede at ringe igår!

Har selvfølgelig overdrevet en smule i mailen men overdrivelse fremmer jo forståelsen , ikk?
Nå her er mailen
Hej igen David :-)
Vi har tænkt en del siden vi modtog brevet om at Manja skal gå på Humlebien 2 og vi kan mærke vi er rigtig bekymrede.
Da vi valgte Humlebien til Manja gjorde vi det fordi vi oplever et meget velfungerende fritidshjem, med tydelige voksne og tydelig struktur. Nogle træk vi mener er rigtig gode for vores pige.

Når vi forestiller os en ny afdeling med 65 børn, der starter op samtidig, tegner sig et noget andet billede. Vi ved at I flytter nogle af jeres bedste voksne med over og at I garanteret har gjort jer mange gode overvejelser i forhold til en opstart af så mange børn på samme tid.

Alligevel er det en kendt ting at al begyndelse er svær og at der skal nogle omstillinger og indstillinger og famlen til at en sådan ny institution finder sin daglige rytme.

Samtidig er der ingen større børn, der kan vise de mange nye små børn vejen - så gruppen på 65 børn skal alle lære alt om det at være fritidshjemsbarn samtidig.
Vi ved at vores billede måske er unuanceret og at der kan argumenteres for forhold der kan opbløde denne måske lidt sort-hvide beskrivelse. Vi tænker dog at det er forhold der uundgåeligt vil have en stor betydning for opstarten af de nye børn.
Når vi forestiller os dette scenarie i kombination med at vores pige skal starte et helt nyt og stort liv op, med mange nye krav og uden den voksenkontakt som hun kender den fra børnehaven, et liv hvor det kræves at hun selv kan navigere imellem mange børn og mange forventninger - så forstærkes vores bekymring.
Når vi ved at I har valgt at skille hende fra hendes bedste veninde gennem 3år – til trods for gensidigt ønske om at de to piger kunne følges - (et ønske udtrykt på baggrund af en opfordring til at ønske) – så bliver vi faktisk rigtig kede af det og ærgelige.
Hilda og Manja har troet de skulle i Humlebien sammen den sidste måned.

Vi havde faktisk ikke fantasi til at forestille os at I ville skille de to piger ad, så vi har helt naivt fortalt de to piger at de selvfølgelig skulle følges.

Manja er en pige der er tryg og glad i sine vante rammer. Når disse rammer brydes og hun skal indstille sig på nyt oplever vi til gengæld at hun har brug for en rum tid til at vænne sig til det nye. I denne periode bliver Manja mere indadvendt, ked af det, hun tænker store tanker og bliver bekymret over selv små ting i hendes liv. Manja har ofte brug for en længere tilvænningsperiode inden hun føler sig tryg et nyt sted.

Vi er simpelhen så kede af at Manja skal være med til at starte et nyt fritidshjem op, samtidig med at hun selv starter op i fritidshjem. Vi ved at vores pige trives bedst i forudsigelige rammer.

Vi er bekymrede for hvordan det vil påvirke Manja og om hun vil komme til at bruge uforholdsmæssigt meget energi på at lære at navigere i strukturer, strukturer som måske stadig ikke er faldet rigtigt på plads. Energi som kunne være bedre brugt på at finde nye legekammerater og tryghed ved de nye voksne.

Vi ved også at Manja ville have gavn af at der var større børn at lære af og til at give en hjælpende hånd.

Vi er sikre på at det har afgørende betydning for Manjas fritidshjemsstart at hun kan have sin bedste ven under armen og derfra søge ud i den store verden og møde nye bedste venner.

Og vi vil slet ikke begynde at tænke på den dag Manja er stor nok til at gå uden følge over den trafikerede Jagtvej, gennem Nørrebroparken, tæt befolket af hashpushere, videre over Lundtoftegade, som udover de små "bande" grupperinger, også er fuld af hurtigtkørende biler inden hun, endelig, er i tryg havn på sit fritidshjem.

Vi ved at pladserne allerede er fordelt, men håber alligevel at der åbner sig en mulighed for genovervejelse. Vi vil så gerne have at Manja får en god og tryg start – som vi ved at I vil gøre jeres bedste for at sikre - men som vi også ved er givet ved de ydre omstændigheder.

Hvis ikke der er mulighed for nogen som helst genovervejelse håber vi dog at der vil være andre kendte ansigter - de er få fra Dronning Louises Asyl der starter i Humlebien så vi er uforstående overfor at de ikke alle følges ad.
Bedste hilsner
Nina Eskildsen , manjas mor


Nu må vi se - talte lidt med Manja igår omkring det at hun starter på fritidshjem snart og det hun glæder sig til er bare alt det nye! Hun vil helst gå med hilda men jeg fortalte at vi vidste at Lara skulle gå samme sted og det hjalp på det :-) vi har sagt vi endnu ikke ved om Hilda skal gå der.

Åhhh hun er alt for stor nu -
Knus en mor med alt for mange tanker!