At være mor, kone, søster, datter, veninde, kollega, studerende og mig selv gør at jeg konstant skal tage stilling til hvem, hvad, hvor og hvornår.
Et liv som fuldtidsmor fuldtidskone og fuldtidsarbejdene gør det svært at overlade resten af tiden til "fri leg".
Min tid skal hele tiden koordineres med ikke mindst min mands kalender men også med arbejde og så skole som indebære lektier og afleveringer.
I mit liv skal der også være plads til min dejlige familie - altså dem der er udover min lille familie herhjemme- og mine lige så skønne veninder!
Dog kan det til tider være rigtig svært! Især når man søndag åbner sin kalender og konstaterer at man har lavet venindeaftale, familieaftaler, man vil gerne presse 2 løbeture ind, lave lækker middag til kærligheden derhjemme, læse lektier og lave opgave, se en film med manden, være længere på arbejde osv..
Heldigvis er jeg (rettere vi) blevet bedre til at sige nej og bedre til at indse at man altså ikke kan set hele og at man må prioritere noget fra.
Jeg tror det er svært for mange at forstå hvordan det er at være bundet på hævder og fødder i form af forpligtelser. Ikke kun de forpligtelser der ligger i det at være mor og såmænd også kone- men også de forpligtelser man stiller sig selv!
Jeg vil gerne, udover at være god mor, god kone, god kollega og god veninde også gerne være god overfor mig selv!
Jeg vil gerne udvikle mig.. Udvikle mig på uddannelses området hvilket jeg er igang med. Og det er hårdt skulle jeg hilse og sige!!
Jeg er MEGA træt hver eneste dag når jeg kommer hjem og ville nok allerhelst bare smide fødderne - og resten af kroppen- op i sofaen, bestille noget sushi og zappe tv'et lidt igennem. Men sådan fungerer hverdagen bare ikke herhjemme.
Vi er begge 2 oppe før fanden får sko på (uret ringer 5:10)., op i bad, tøj, hår og makeup inden 2 morgen-djævliske unger vågner op. De skal i tøjet, have lidt at drikke og spise, redt hår og børstet tænder inden vi lidt i 7 smutter ud af døren.
Først bliver Elissa afleveret i børnehaven , manja bliver smidt af på Fritteren og så cykler nor her nid Østerbro hvor der venter en 8-9 timers arbejdsdag mandag tirsdag torsdag fredag (skole onsdag). Her venter en dag hvor jeg skal klare mine egne arbejdsopgaver, men også stå til rådighed for resten af kontoret Samtidig med jeg skal være forholdsvis glad og smilende.
Når vi nærmer os fyraften glæder jeg mig til at komme hjem - hjem og evt. hente børn hvis ikke kenney har hentet dem altså.
Men det slutter ikke her - vi skal lige snakke om dagen, måske vaske tøj, lave aftensmad, lave madpakker, evt. Bade unger osv..
Så dagene er lange og til tider er det uoverskueligt at lave aftaler- heldigvis er de fleste forståelige og det er dejligt og samtidig også nødvendigt.
Det hårdt at være småbørnsfamilie og samtidig ville nå en masse - men det er satme også livsbekræftende!!!
- Posted using BlogPress from my iPhone
