Hvem er jeg og hvor "stammer jeg fra" og hvad har været med til at gøre den person jeg er i dag?
Her er historien om Ninas lille liv.
Jeg blev født på Hvidovre Hospital 11. oktober 1986 - 3 måneder før tid.. Jeg vejede 981 gram og var i lang tid i kuvøse. Min far hedder Nils og min mor Noomie -min mor var vidst 24 år da de fik mig og min far var 32 - begge pædagoger.
Den gang boede vi i en 2½ værelses lejlighed i Stefansgade på Nørrebro.
Min far blev som 19 årig ramt af en psykose der skulle vise sig at følge ham resten af livet hvilket betød medicin hver eneste dag.
Da jeg var helt lille prøvede min far, mens min mor var i Dianalund med mig hos nogle venner, at tage livet af sig selv ved at skære sig selv i håndleddet.. heldigvis skete der ikke noget, men det kom til at præge min mors hverdag ikke kun dér men også senere hen hvilket jeg vil komme mere ind på.
Da jeg var 2 år og 10 måneder (i 1989) fik jeg en skøn lille lillesøster, Nana - min eneste søster, min dejlige søster. Vi boede nogle år i den lille lejlighed i Stefansgade, men flyttede så i en større lejlighed i samme ejendom, Rungsted Plads nummer 4 i en næsten 100 m2 stor lejlighed.
Her boede vi i mange år..
Jeg startede i 1993 på Havremarken Skole i 1.u. Her havde jeg MANGE dejlige år hvor jeg gik til og med 8.klasse. Den gang lavede de noget der hed en overbygningsskole og vi skulle pludselig skifte skole - så vi rykkede over på Heimdalsgades Overbygningsskole hvor jeg gik i 9. og 10. klasse inden jeg startede på HG i Lyngby hvor jeg har fået min uddannelse i Offentlig Forvaltning & Administration.
Udover skolen havde jeg jo mit
ELSKEDE fritidshjem og ungdomsklub hvor jeg mødte et par veninder som jeg stadig har den dag i dag. Blandt andet min Goeste Sarah - der kommer flere historier derfra.
Jeg ELSKEDE mit fritidshjem og min klub -
VIRKELIG! Det var bare det BEDSTE! Vi havde det virkelig sjovt, lavede mad, var kreative og var UNGE! Vi havde nogle geniale pædagoger som lærte os ting om livet, hvad der var rigtigt og forkert ude i den virkelige verden, og lagde vidst ikke fingre i mellem :-) Det var nogle rigtig dejlige år jeg aldrig kommer til at glemme!
Jeg vil i dette indlæg fortælle lidt om mit liv som så absolut ikke har været et sukkersødt et af slagsen. Det har været rigtig hårdt!
Min far
For at starte med min kære far:
Min far lider af en psykotisk sygdom (som jeg ikke kan navnet på) men som er en lidelse af noget depressiv skizofreni, som så absolut ikke er den bedste kombi! Min far er jordens dejligste og mest rolige mand -
NÅR HAN ER RASK! Når han er syg er han langt fra sjov! og han bliver syg når han beslutter sig for at han ikke længere har brug for sin medicin.
Første gang jeg husker at han var syg var i 1. eller 2. klasse.. jeg kan huske at jeg var ude og gå med ham, en tur på Assistent Kirkegården.. Kan huske at han var lidt mærkelig, men jeg tænkte ikke rigtig over det.. Da vi var på vej retur -mener at vi gik i Kronborggade - så satte han sgu i løb og løb væk fra mig... kan huske at jeg stod lidt og løb så efter ham.. han løb over mod Nørrebro Vænget, og husker at han begyndte at tabe bukserne -han havde tabt sig.. mit næste skrift var at løøøbe over til vores opgang og ringe på og kan huske jeg sagde til min mor "far er løbet væk fra mig" .. så vidste min mor godt at den var gal.. Nu jeg tænker over det kan jeg huske at han nogle dage for inden havde råbt ud af vinduet og sagt en masse engelske ting jeg den gang ikke forstod.. og kan huske at jeg syntes at han var VILDT mærkelig.. og han ville pludselig ikke have at Nana og jeg gik til håndbold eller var på fritidshjem.. Nå videre..
Næste skridt var så at min mor ringede til lægen som fik ham indlagt på røde papirer eller hvad det hedder når psykiske patienter skal tvangsindlægges..
Min far kom over på Bispebjergs Psykiatriske afdeling hvor han lå indlagt i 3 måneder. Kan tydeligt huske at min mor havde Nana og jeg med derover én gang.. og det var én gang fordi min far ikke var rask og vi ikke skulle se ham sådan...
Kan huske, da vi besøgte ham, at man kom over i sådan et familiehus.. kan huske Nana og jeg satte os til at spille et spil og han flippede fuldstændig ud! kastede med spillet og ville have at vi skulle gå.
Efter 3 måneder på forhøjet medicin og en nedtrapning igen, blev han atter rask.
Næste gang jeg husker ham syg var da jeg lige havde fået Manja.. min mor var meget syg og afkræftet på det tidspunkt og han blev helt bimmelim!
Den gang blev han
VIRKELIG skør!!!
Man kunne SLET ikke snakke med ham. Han sad nede i gården og tegnede psyke psyke tegninger på et stykke papir og kom hele tiden rendende op og bankede på for at give os de forbandede tegninger. Han hang også vasketøj op rundt på træerne nede i gården.. ej, det er svært at forklare, men han var ikke vores far! Min mor forsøgte i flere dage at overbevise en psykiater om at han skulle indlægges men de ignorerede vores ulykkelige mor!
Da han så en dag begyndte at dirigere trafikken nede i Stefansgade og samme dag hev 2 tænder ud fik jeg simpelthen nok og tog affære!
Jeg ringede i vrede til Psykiateren og sagde at nu skulle de simpelthen gøre noget og at han skulle indlægges! Jeg havde sagt det til min far et par gange og han blev stjerne tosset hver eneste gang!
Nå, Psykiateren spurgte om han var til fare for sig selv og andre og jeg kan huske at jeg sad oppe hos min søster i hendes lille nye lejlighed og råbte "Ja lille dame, vil mene han er til fare når han dirigere trafikken og hiver tænder ud på sig selv eller når han gemmer sig bag en busk for at true nogle fra opgangen!!!!!" hun reagerede heldigvis på det og spurgte om han var hjemme så han kunne blive hentet. jeg sagde at det skulle jeg nok sørge for.
Jeg ringede til min far og talte roligt med ham, jeg sagde til ham at jeg lovede at hvis han blev indenfor resten af dagen, så ville jeg ikke få ham indlagt. Og bingo, det hjalp. og en time senere kom 2 politibetjente og 1 læge og hentede ham og han blev indlagt 4 måneder....
Nøj han var gal på mig og kan huske at han ringede til mig derovre fra og sagde "din løgner, så fik du mig alligevel indlagt - dårlige datter" vidste heldigvis at det var den syge far der talte!
Da han blev rask fik vi en rigtig god snak - og han lovede at han ville stoppe med ikke at tage sin medicin. Hans medicin er så vigtig! Desværre gør den ham meget træt og hans sygdom gør også at han ikke er så god med mange mennesker på én gang.
Min far blev så lidt syg for et par år siden, men han og vi opdagede det rigtig hurtigt så det nåede ikke at "gå i udbrud" -
HELDIGVIS!
Brand
For 11 år siden, en weekend, havde vi brand i vores lejlighed.
Min søster var til en venindes fødselsdag og jeg var hjemme hos Sarah som var alene hjemme... Mine forældre havde haft frokost gæster derhjemme, en af min fars venner og hans lille thailandske kone og deres fælles søn på 2 år.
Konen var gået hjem mens faren blev med sønnen.
Hen på aftenen - den har vel været omkring 21-22- stykker - kører der en MASSE brandbiler med
FULD udrykning igennem Stefansgade, og jeg kan huske at jeg siger til Sarah "Hold da op der må være sket noget alvorligt". Efter noget tid bliver jeg ringet op af Michelle som boede i opgangen ved siden af os som bare siger "Hvor er du henne?"Jeg siger at jeg er hos Sarah og hun siger "puuuha" og ligger på..
jeg fattede slet ikke hvad der skete og ringede hende op og fandt så ud af at det var i
VORES lejlighed at der var brand... Sarah og jeg LØB afsted og jeg kan huske at jeg faldt helt sammen som om jeg var på vej til at dø, da vi var på vej ned ad trapperne...
Vi løb over og der var mennesker OVERALT!
Min søster kom også, og på det tidspunkt var vores forældre blevet kørt af sted på Riget med udrykning.. Sarah tog med på hospitalet og der kom flere af vores veninder ud som havde opdaget at det var hos os der var brand...
Efter nogle timer kommer der en læge og fortæller at vi kan komme ind og sige hej til vores far... Dér sad han med sort næse, splitter nøgen, med hud hængende ned ad ryggen, i et stort badekar der skyllede ham med koldt vand.... Det var et forfærdeligt syn. Men vores dejlige far smilede til os, vinkede og sagde "Ja det skidt det her, men det skal nok gå...."....
Vi havde ikke fået noget at vide om mor og de kunne ikke rigtig fortælle os noget heller.. Det var først i løbet af natten at de fortalte at hun svævede mellem liv og død - hun havde fået en slem røgforgiftning og lå med slanger ud over det hele... i 3 dage lå hun i en form for koma før vi kunne komme og sige ordentlig hej.
I 3 måneder boede vi hos vores moster Lea, mens min ar lå på Brandsårsafdelingen og min mor på intensivafdeling uden at kunne se hinanden... Det var SÅ sørgeligt. Efter noget tid fik min far en hud transplantation, hvor der blev skrabet hud fra hans lår op til hans ryg og hans hænder som var blevet voldsomt forbrændt da han blev fanget mellem gangen hvor der var ild og i køkkenet... han havde forsøgt at komme ud og havde taget i håndtaget som var MEGA varmt.. og ved ikke om han forsøgt at slukke ilden men forbrændt, det var han!
Min mor havde ligget inde i den bagerste stue og passet på den lille dreng hvis far var egoist og forsøgte at redde sig selv ved at klatre ud af vinduet..
Den lille dreng dødede desværre af hjerneskade efter røgforgiftning...
Denne historie er lang så jeg runder af med at sige at vi blev genhuset i Vanløse hvor vi som familie igen kunne være sammen indtil vores lejlighed igen blev pæn.
Kenney
Da jeg er 14 år møder jeg Kenney til en fest i Jægersborggade .. han var sød haha med sit grydehår og smarte attitude. <3<3
Vi blev faste kærester da jeg er 15 men sås nu mest i weekenderne... det udviklede sig, vi flyttede sammen da jeg fik min første lejlighed i december 2004 - få måneder efter jeg var fyldt 18 og vi fik lille Manja 27. maj 2007, 2 uger før termin på Hvidovre Hospital, købte en 122 m2 stor lejlighed sammen i 2008 og flyttede ind i oktober det år, blev gift 10. juli 2009 og fik Elissa 24. september 2010.
Min mor
Den 24. november 2008 står jeg i køkkenet kl. 17 og hakker laks til en laksemousse.. Kenney og jeg står og griner af et eller andet Manja gjorde..
Min telefon ringer, det er min far der spørger hvor jeg er.. Jeg svarer at jeg er hjemme og han siger "Mor ligger på Bispebjerg, det ser ikke godt ud, få fat i Nana og kom herud" -
WHAT!!!!???
Jeg fik fat i Nana og vi tog en taxa til hospitalet..
Min far var stået tisligt op om morgenen (vi snakker om natten han sover mærkeligt) og var inde i stuen.. om morgenen går han ind på værelset og finder vores mor liggende i sengen med handsker på (det havde hun når hun spurte sig i creme) og lå bare helt stille i sengen...
Han ringede til 112 og en ambulance kom og hentede dem.
Min far ringede så først til os kl. 17 meget mærkeligt egentligt, men skidt pyt.
Da vi kommer derud er hun egentlig rimelig frisk og vi snakker om at det hele nok skal blive godt og vi maler mens hun er indlagt osv. osv.
<< min mor havde gennem længere tid været ret svækket.. hun tabte sig rigtig meget og var de sidste dage ikke sig selv - og lægerne havde ikke rigtig fået undersøgt hende>>
Jeg kan huske at jeg ringede til Sarah og hun fortalte mig at nu var hun på hospitalet og det skulle nok gå...
Kl. 23 bliver vi hevet ind til en læge der forklare os at hvis hun ryger i respirator vil hun nok ikke kunne overleve.. og at langt de fleste organer var stået af.. WHAT! Men han mente samtidig også at hun var ret stabil og at vi godt kunne tage hjem for natten og slappe af og komme i morgen...
KL. 5 ringede min far at vi skulle af sted NU! Kan huske at der i taxaen spilles en sang med
Robbie Williams - Angels. Kan huske jeg tænkte "hun dør"...
Da vi kommer derover ligger hun og svinger med hovedet og siger ma-ma-ma-ma... der var absolut INGEN kontakt.. Kan huske hun kiggede meget på Nana, som om hun ville sige noget... kl. 6:50 går jeg ud og ringer til Sarah, kan huske jeg sidder på toilettet og bare græder ind i telefonen... da jeg kommer ind på stuen igen kl. 7 går der 5 minutter - hun kigger på os alle sammen og så åndede hun ud..
Ej, kan næsten ikke skrive mere om det - får helt en klump i halsen.
Men der, bare sådan, mistede vi vores lille mor.. en dejlig mor! Hun blev begravet og hun er VIRKELIG VIRKELIG savnet!!!!
Hvad har de oplevelser gjort ved mig?
At mit liv har været præget at sygdom, brand, at blive mor i en tidlig alder og at miste vores mor - har gjort mig til en stærk men ekstrem følsom person! Der skal ikke meget til at jeg føler mig svigtet- og i sær af mine aller nærmeste.. Jeg føler meget hurtigt at jeg mister folk fordi jeg har prøvet at miste så meget (2 kusiner, farmor og mor)... Det er svært som 27 årig ikke at have en mor, det er svært som mor ikke at have sin mor der kan være mormor til sine 2 børnebørn.. hvoraf hun aldrig har set den ene af dem..
Det er svært at forklare.
Men jeg synes jeg har et skønt liv, jeg har en FANTASTISK familie, en god håndfuld virkelig gode veninder, et godt job .. Jeg kan ikke ønske mig mere end at vi kunne dele dette med mor også.
Nu ved i lidt om hvorfor jeg måske er som jeg er :-) og hvad der har gjort mig til den jeg er den dag i dag..
