Igår var Manja alene nede i gården om eftermiddagen fordi hun så at Jonas var nede.
Da hun kom ned løb de sammen rundt og legede og havde det rigtig sjovt LIGE INDTIL der kom nogle af de større børn ned (heriblandt Jonas' storebror med venner) så blev manja uinteressant.
Hun havde kaldt på Jonas på afstand og sagt at hun altså gik hjem hvis han ikke gad lege og så havde han lidt ignoreret hende.
Hun havde givet det en chance til og kaldte endnu en gang uden respons.
Der resulterede i at hun blev så ulykkelig. Da hun bankede på døren åbnede den uvidende mor døren til en grædefærdig prinsesse. Hun var ULYKKELIG!!
Der gik et godt stykke tid hvor hun ikke kunne sige et ord fordi hun var så ked af det.
Efterfølgende snakkede vi om det og hun fortalte mig hele historien og hun fortalte at hun altså var nød til at forklare Jonas at man ikke skal ignorere når man leger sammen og at hun var gået ned i gården for at lege med ham jo.
Og det vil hun fortælle ham fredag når han kommer hjem til hygge.
Jeg forklarede hende at det desværre er sådan nogle gange..
Jonas og manja er meget gode venner og leger rigtig godt sammen også selvom det her i vinterhalvåret har været meget begrænset hvad de har set til hinanden!
Åh det gjorde ondt i mit moder hjerte at se hende så ked af det igår!!
Åhh min prinsesse - hvad vi dog ikke skal igennem af venne/kærligheds kvaler gennem teenage alderen..
- Posted using BlogPress from my iPhone
Ingen kommentarer:
Send en kommentar