tirsdag den 29. november 2011

Slut på en god tirsdag

Det har været en lang dag - en rigtig lang dag!
Uret ringede kl. 5.20 og jeg skulle trimme min skatter .. vi stod begge ude på badeværelset 10 minutter efter og kunne næsten ikke åbne øjnene.. Nå, men det blev ordnet og mens Kenney hoppede i bad lagde jeg mig lige ind under den stadig varme dyne.. så var det min tur til bad og kl. 6.10 vågnede Elissa som puttede sig ind i vores seng mens jeg snøvlede mig færdig - så vinkede vi farvel til farmand kl. 6.30 og fik liv i Manja kl. 6.45 - mens jeg gav Elissa tøj på fik Manja snøvlet sig ud af sengen og i sneglefart fik hun taget tøj på som ud over rent undertøj bestod af hendes nye fine kjole.
kl. 7.10 var vi nede og hente klapvognen og afsted til børnehaven som vi var ved lidt i halv 8.. så lavede jeg lige morgenmad til Elissa (det gør jeg hver morgen synes det er en god måde at sige farvel på) og Manja kom med ud til vinduet og vinkede farvel :-)

Afsted på job hvor jeg var kl 8... igang med det samme da jeg havde 7 rejseafregninger der skulle laves inden frokost.. puuuha det var selvfølgelig folk der havde et hav af bilag udover de typiske fly & hotel regninger - der var et hav af taxier, bus & tog, veksle gebyrer osv osv.. og så tager de altså pænt lang tid...
Efter frokosten (som idag bestod af det samme som igår - en salat med salat, agurk, peberfrugt, mandler, cherrytomater og rødkål samt en dåse tun).. havde vi ERFA-møde som er et møde med alle sekretærerne og receptionisterne .. der var en lang dagsorden og jeg havde indført et punkt: Elever.. jeg synes simpelthen at den måde eleverne får en uddannelse på inde hos os er for ringe og kom derfor med en masse foreslag så det var fint.. så blev der diskuteret løst og fast.. det blev der så brugt 1½ time på.. resten af dagen blev der lavet UCITS (mine udenlandske virksomheder) samt et par breve samt mailet med min Goeste..
så blev kl 16.00 og jeg skulle hjem - eller rettere - hente pigerne. Kenney og hans makker Bjarne var desværre blevet beordret overarbejde .. ØV - så han er først på vej hjem om 1-2 timer (altså kl 22-23 stykker).. Nå, så alene afsted med pigerne til gymnastik men det gik heldigvis SUPER godt og begge piger var i TOP humør.. da vi kom hjem lavede jeg spaghettig med kødsovs efter en tur i Fakta (min farmand havde ellers inviteret os os men jeg orkede det simpelthen ikke - ville bare hjem- ellers tak faaar :-) )
så blev der spist til den helt store guldmedalje - trods det at de begge spiste en pære på vej hjem fra gymnastik og en banan hver mens jeg lavede mad.. - Manja spiste 3 store potioner og det samme gjorde Elissa egentlig bare ikke så store som Manjas.. men under sidste portion sad Elissa faktisk og halvsov HAHA.. nå, Elissa blev vasket ren og hun faldt om i sengen lige så snart hun havde fået ren ble og nattøj på..
Manja skulle i bad men ville liiiige se noget på Ramasjang færdigt så mens hun gjorde det lavede jeg lige Kenneys madpakke efter at have fjernet opvasken..
Så siger jeg til Manja "tag lige tøjet af så du er klar til bad" "Ok mor" så blev der så stille - BOM så var hun faldet i søvn haha..

Så nu sover begge unger, alle dagens gøremål er gjort og jeg vil nu se det eneste afsnit (og det sidste der er i denne sæson) jeg overhovedet har set i denne sæson haha

Bare lige et indblik i en travl tirsdag og med på vejen får i mine dejlige sovende tøser..


Ingen kommentarer:

Send en kommentar