Al min kærlighed går idag til..

Min mor!
Idag er det hele 5 år siden hun forlod os. Det er blvet nemmere med tiden, men hele situationen spøger stadig i baghovedet på denne tid af året!

Det ikke sjovt at midte en forældre og man kommer aldrig over det / man lærer blot at leve med det.

Man tænker hun nok har det bedre hvor hun er nu og man smiler nær en af ungerne siger noget om hende.

Fx forleden:
Elissa og jeg er på vej hjem fra fakta og ud af ingenting kigger hun op på himlen og siger "mosters mor er deroppe" jeg griner og siger " det er også min mor" det hører hun ikke, men fortsætter: "kan vi ikke tage en flyver op og besøge hende, hva mor" :-) hahaha SÅ NUTTET!

Men ja, det er svært!

Til dem der ikke ved hvad der skete:

Min mor har været gennem lidt af hvert blandt andet kræft.. Nogle år forinden havde vi en brand i lejligheden der gav hende en slem røgforgiftning.
Som årene gik blev hun mere og mere syg.. Hun tabte sig meget og gik til en masse kontrol på Bispebjerg Hospital.
En dag (25. November 2008 kl 17) står Kenney og jeg i køkkenet og hakket laks da min telefon ringer - et opkald der gjorde en dejlig dag til den værste i mit liv!
Min far ringer og fortæller at han er på hospitalet med min mor og at de havde været der siden om morgenen da han ha de fundet hende bevidstløs på sengen.
Han siger vi skal komme da lægerne ikke mener der er gode udsigter..

Skynder mig at ringe til min søster og vi tager afsted.
Da vi kommer derover ligger hun meget omtåget i en seng.. Der var kontakt til hende og vi talte og grinte lidt til trods for situationen. Lægerne mente der var nogenlunde styr på det og kl 23 siger de vi sagtens kan tage hjem og komme dagen efter.. Sådan blev det bare ikke...

Kl 5 ringer min far og siger vi skal afsted NU! Afsted kommer vi.. Min mor var helt væk da vi kom.. Lå bare og drejede hovedet rundt og sagde mærkelige lyde.. Hendes øjne.. Kan tydligt huske at de vare var TOMME! Kl 7 taler jeg i telefon med Sarah ude på et toilet.. Græder bare! I hun prøvede i go tro at overbevise mig om at det hele nok skulle gå.
Jeg nåede lige ind på stuen - 7:12 trak hun vejret for sidste gang...

Så smuttede hun bare! Vores lille mor :-(

Skat ankom- han havde afleveret manja.. Og han holdte bare om
Mig.. Det er nok det hårdeste nogensinde!!!!

Hun vil altid være i vores minde!

Mine dejlige veninder kom til begravelse 2 dage efter.. Min Goeste hastede fra Odense for at være ved min side...

Jeg takker for al den støtte i alle altid har givet.

Tror lige vi stopper indlægget her :-)


Posted using BlogPress from my iPhone