lørdag den 13. oktober 2012

Opskrifter

Har lige lidt opskrifter jeg vil dele:

Italiensk chokoladekage - super nem og virkelig lækker!
100 g smør
2 æg
3 dl sukker
2 dl hvedemel
4 spsk kakao
1 spsk vanilje
Drys:
Hakkede valnødder
Flormelis

Smelt smørret.
Pisk æg og sukker sammen.
Bland de øvrige ingredienser sammen og bland det i æggemassens.
Vend til sidst smørret i blandingen.
Hæld dejen i en smurt form og drys hakkede valnødder over.
Bages ved 175 grader i ca. 20 min. Må gerne være lidt blød - den sætter sig og bliver lækker!
Sigt lidt flormelis over. MUMS!!!

Lækre kartofler :
Kog xantal kartofler med skræl- de skal ikke være for store. Kog dem al dente.
Lad dem køle af.
Put dem i en frysepose og bank hver kartoffel semi flad.
Put på en bageplade med en god sjat olie, groft salt lidt knust chili og lidt timian.
15-20 min i ovnen ved 250 grader. MUMS!

Forkæl din mand:(4 personer)
2 kg svineskank
1/2 knoldselleri
1 bundt nye gulerødder
1 dusk timian
Salt peber

1 ps bagekartofler
4 fed hvidløg
Olie
Havsalt
Peber

Rids svineskanken på langs og gnid den med salt og peber og steg den i et stort fad ved 200 grader I ca. 2,5 timer. Hold dog øje med stegen og skru op for varmen hvis sværen ikke bliver sprød.
En halv time før stegen er færdig lægges selleri, gulerødder og timian i bunden og der krydres med salt og peber.
Når stegen er færdig placeres stegen op et skærebræt, fedtet hældes fra (med mindre man vil lave en lille sauce) og grøntsagerne duppes med lidt køkkenrulle og lægges ved siden af den skåret steg.

Når der er 40 minutter tilbage til stegen er færdig skal kartoflerne i ovnen.
De skal skæres i både vendes i hvidløg og olie og på en bageplade.

Super hurtig hverdags pizza: denne er til 2 personer:

2 fladbrød
Olivenolie til pensling
2 tomater
1 kugle frisk mozzeralla
4 skiver Parmaskinke
1 håndfuld basilikum

Sæt 2 bageplade i ovnen og varm op til 220 grader.
Pensl fladbrødene med olie og læg dem på bagepapir.
Skær tomaterne og mozzeralla i tynde skiver.
Fordel tomat mozzeralla og Parmaskinke på brødene.
Træk pizzaerne over på de varme bageplader og bag dem i ovnen 6-10 min. Til de er sprøde og gyldne.







- Posted using BlogPress from my iPhone

Location:I min dejlige sofa

Ingen kommentarer:

Send en kommentar